Når Børnene Dør - Undergang

Uskyldige unge kroppe lagt på række

Hvert kadaver bærer på en rædselshistorie

Time efter time med blod, pinsel og ydmygelse

Unge sprøde knogler der knaser som løv

Under mine fødder når jeg træder brystbenet ind

Blind tiltro var deres første fejl

Jeg skærer tungen ud for at undgå deres skrig

Når børnene dør

Dernæst slæbt ned i min rædselskælder

Lænket til væggene, hængende i fødderne

Når børnene dør

Den skarpe kniv skær i den sarte unge hud

Så tarmene vælter ud

Smurt ind i pus og blod, er de eneste rester

Skåret op fra hul til hul

Tarmene vælter ud

Og beklæder din fortabte sjæls jordiske rester

Den livløse krop lægger jeg i rækken på gulvet

Evigt voksende maltrakterende perversitet

De jeunes corps innocents alignés

Chaque cadavre porte une histoire d'horreur

Heure après heure de sang, tourment et humiliation

Jeunes os cassants qui craquent comme des feuilles

Sous mes pieds quand je marche sur le sternum

La confiance aveugle a été leur première erreur

J'ai coupé ma langue pour éviter leurs cris

Quand les enfants meurent

Ensuite, traîné dans mon sous-sol d'horreur

Enchaîné aux murs, suspendu aux pieds

Quand les enfants meurent

Le couteau bien aiguisé coupe la délicate peau jeune

Alors les intestins se déroulent

Enduits de pus et de sang, sont les seuls restes

Découper de trou en trou

Les intestins se déroulent

Et habille les restes terrestres de ton âme perdue

Je pose le corps sans vie en rang sur le sol

Une perversité maltraitante toujours croissante