Hjemløs - Rasmus Seebach

Her er jeg født, vokset op

Men jeg føler mig fanget i nat

selv i hjertet af mit kvarter

Uh, uh, uh, uh

Her bor en hel million

Hvorfor føles det pludselig som om

at jeg' helt alene her

Uh, uh, uh, uh

Her' så koldt i byens sjæl

Alt er gået i stå, ja

Hver eneste lygtepæl

lyser op der hvor du burde gå

For nu hvor du har forladt København

hører jeg gaderne kalder dit navn

Og hver en trappesten

minder om dig og mig

Og uanset hvor jeg går hen

vil du altid være mit hjem

Til du står her igen

så vil jeg være hjemløs

Ah, ah, ah, uh, uh, uh

løs

Ah, ah, ah, uh, uh, uh

København, det' min by

Jeg kender hver eneste gade

Jeg ved hvor den fører til

Uh, uh, uh, uh

Det' mit liv, det' mit hjem

Hvorfor føles det pludselig som om

jeg ikk' længere hører til

Uh, uh, uh, uh

Jeg går ud mod Vestrebro

i silende regn

Jeg ved godt vi var enige begge to

men jeg tror at jeg, jeg tog fejl

For nu hvor du har forladt København

hører jeg gaderne kalder dit navn

Og hver en trappesten

minder om dig og mig

Og uanset hvor jeg går hen

vil du altid være mit hjem

Til du står her igen

så vil jeg være hjemløs

Det ligesom om alt jeg ser det står i flammer nu

byen brænder du

Hvordan ku' jeg la' dig gi slip og gå fra mig nu

Sig mig, savner du ikke mig

De spiller en film om os to på facaderne

Alle gaderne kalder og si’r jeg skal hente dig tilbage igen

For uden dig vil jeg altid være hjemløs

Ah, ah, ah, uh, uh, uh

løs

Ah, ah, ah, uh, uh, uh

For nu hvor du har forladt København

hører jeg gaderne kalder dit navn

Og hver en trappesten

minder om dig og mig

Og uanset hvor jeg går hen

vil du altid være mit hjem

Til du står her igen

så vil jeg være hjemløs

Så vil jeg være hjemløs

Og uanset hvor jeg går hen

vil du altid være mit hjem

Til du står her igen

så vil jeg være hjemløs

Ici je suis né, j'ai grandi

Mais je me sens piégé ce soir

même au coeur de mon quartier

Euh, euh, euh, euh

Un million entier vivent ici

Pourquoi a-t-on soudainement l'impression

que je suis tout seul ici

Euh, euh, euh, euh

Ici 'si froid dans l'âme de la ville

Tout s'est arrêté, oui

Chaque lampadaire

s'allume là où vous devez aller

Pour l'instant que tu as quitté Copenhague

J'entends les rues appeler ton nom

Et chacun un tremplin

rappelle toi et moi

Et partout où je vais

tu seras toujours ma maison

Jusqu'à ce que tu sois à nouveau ici

alors je serai sans abri

Ah, ah, ah, euh, euh, euh

lâche

Ah, ah, ah, euh, euh, euh

Copenhague, c'est ma ville

Je connais chaque rue

Je sais où ça mène

Euh, euh, euh, euh

C'est ma vie, c'est ma maison

Pourquoi a-t-on soudainement l'impression

je n'appartiens plus

Euh, euh, euh, euh

Je sors vers Vestrebro

sous une pluie battante

Je sais que nous étions tous les deux d'accord

mais je pense que j'avais tort

Pour l'instant que tu as quitté Copenhague

J'entends les rues appeler ton nom

Et chacun un tremplin

rappelle toi et moi

Et partout où je vais

tu seras toujours ma maison

Jusqu'à ce que tu sois à nouveau ici

alors je serai sans abri

C'est comme si tout ce que je vois était en feu maintenant

la ville te brûle

Comment pourrais-je te laisser partir et me quitter maintenant ?

Dis-moi, je ne te manque pas

Ils passent un film sur nous deux sur les façades

Toutes les rues appellent et disent que je te ramènerai

Car sans toi je serai toujours sans abri

Ah, ah, ah, euh, euh, euh

lâche

Ah, ah, ah, euh, euh, euh

Pour l'instant que tu as quitté Copenhague

J'entends les rues appeler ton nom

Et chacun un tremplin

rappelle toi et moi

Et partout où je vais

tu seras toujours ma maison

Jusqu'à ce que tu sois à nouveau ici

alors je serai sans abri

Alors je serai sans abri

Et partout où je vais

tu seras toujours ma maison

Jusqu'à ce que tu sois à nouveau ici

alors je serai sans abri